Indvielse af dansk-norsk elforbindelse

I marts 2015 arrangerede FlexEvent indvielsen af den nye dansk-norske elforbindelse i Tjele nær Viborg for Energinet.dk.
I over en uge arbejdede FlexEvent med opbyggelsen af et 700 kvm stort telt med trægulv og gulvtæppe. Teltet blev opvarmet og der blev bygget en stor scene med storskærme, hvor Kronprins Frederik talte direkte med den norske kronprins Haakon.
Under middagen med de knap 200 gæster var der underholdning ved harpespil og efter middagen var der arrangeret et danseshow med video-baggrund. Den flotte dans og energiske farver symboliserede, at den danske og norske forbindelse bliver styrket, når landene arbejder sammen. Afslutningsvis var gæsterne på rundtur på stationen. Pressen mødte talstærkt op og der var stor omtale om eventet i medierne.

FlexEvent har bl.a. hjulpet med:

  • Koordinering med hoffet og PET vedr. Kronprins Frederiks besøg
  • Teltopsætning med fast gulv, gulvtæppe, varme og brandtegninger
  • Sikkerhedsgodkendelse af gæster og indscanning af disse ved ankomst
  • Pressekontakt
  • Online invitation og backend styring af tilmeldinger
  • Borddækning, store blomsterdekorationer til scene og indgangsparti samt rød løber
  • Menu tilrettelæggelse med hensyn til allergier og serveret på glasisolatorer
  • Opstilling af bar med drikkevarer fra lokale bryghuse
  • Bestilling af royale toiletvogne
  • Transport og overnatning til udenlandske gæster
  • Anlæggelse af parkeringsanlæg samt personale hertil
  • Teknik, scene og transmittering på storskærm mellem Norge og Danmark
  • Personalebooking af vagter, tjenere, køkkenpersonale m.fl.
  • Oplæring af personale i tiltaleformer og sikkerhed