Ishockeyspiller for en dag

En actionfyldt dag med masser af udfordringer!

At være ishockeyspiller for en dag kræver både tillid til sig selv og til sine medspillere. Den første udfordring bliver at få styr på skøjterne og de rystende knæ. Når du har overvundet dette, kan intet stoppe dig!

Dette bliver en dag med fokus på teambuilding, oplevelsen, relationerne og det sociale. Dagen prioriterer det sociale, men giver alligevel rig mulighed for udfordringer både mentalt og fysisk. At spille ishockey sammen styrker holdånden, og at føle sig en del af en enhed. Sammen løfter I hinanden op og bakker op om de gode præstationer.

Der stilles spillerudstyr og en professionel instruktør til rådighed. Instruktøren vil først fortælle om regler, sikkerhed m.m. og vil efterfølgende agere som dommer.

På selve dagen vil alt selvfølgelig være nøje planlagt og koordineret, således at dagen bliver en hyggelig og god oplevelse for alle. Ønsker I at vi står for transport, forplejning m.v,  så klarer vi også det.