Kokkeskole

Gå mad-amok med kollegaerne

Det er hyggeligt og intimt at stå i køkkenet og lave mad sammen. Det er en oplevelse der gør underværker for den sociale ånd blandt kollegaerne, som både bliver udfordret med forskellige sanseindtryk, teambuilding, samarbejde, planlægning og tidspres.

På kokkeskolen laver I selv maden under kyndig vejledning af de professionelle kokke. På den måde har I her de perfekte rammer for at eksperimentere med nye og spændende retter, og udfordre hinanden i eksotisk eller eksklusiv madlavning. I opdager hurtigt at køkkenet bedst spiller, når alle samarbejder om den fælles opgave og bakker op om hinanden.

Oplev hvordan kokken arbejder
Mange er blevet grebet af madlavningstrenden i takt med at flere og flere eksklusive og eksperimenterende restauranter er blomstret op i Danmark.

Nu har I mulighed for, i uformelle rammer, at få indsigt i, hvad der foregår i køkkenet, når kokkene fremtryller fantastiske retter. Her kan I også få mulighed for at lære noget af kunsten efter, når I får gode tricks til lækker madlavning.

Efter maden er lavet, er der blot tilbage at nyde en 3- eller 4-retters menu i hyggeligt samvær med hinanden.

Vi sørger for drikkevarer, som passer til jeres kulinariske retter – og opvasken klarer vi også.