Gastronomisk teambuilding for 180 deltagere2019-02-19T23:32:58+00:00

Gastronomisk teambuilding for 180 deltagere

Vi afholdte i 2018 en gastronomisk teambuilding aktivitet til formål at bringe medarbejderne i denne virksomhed tættere sammen ved at samarbejde i en ny sammenhæng. Da de bedste snakke ofte opstår i køkkenet og rundt om spisebordet, var madlavning en oplagt aktivitet. 

Medarbejderne blev sendt på kokkeskole for en dag. Her blev de delt op i grupper, hver med deres ansvar for at kreere deres del af en 3-retters menu. Der blev uddelt opskrifter og nu skulle hvert hold finde ud af hver deres rolle indbyrdes og hvordan de bedst kunne samarbejde om at skabe det bedste resultat.

Kokke gik rundt ved arbejdsstationerne, for at give gode tips og tricks samt hjælpe til med de gode råd undervejs. Da man i første omgang spiser maden med øjnene, var anretningen også en vigtig del af dagens madlavning.

Udover selve fordelingen af arbejdsopgaver, skulle der også laves en kommunikativ rollefordeling. Her skulle der blandt andet vælges en “hyggeonkel”, som skulle sørge for at holde humøret højt på holdet, mens en anden stod for at få de gode tips og tricks fra kokken og give dem videre til holdet. Målet for dagen var at medarbejderne formåede at samarbejde og kommunikere omkring det at lave en fælles middag. Det hele skulle stå færdig og klar til kl. 19.00.

Kokkeskolen sluttede af med at deltagerne hyggede sig og sammen nød den 3-retters middag, som de alle havde været med til at skabe i fællesskab.

FlexEvent har bl.a. hjulpet med:

  • Konceptudvikling
  • Koordinering med kokken og lokationen
  • Booking af eventpersonale
  • Afvikling på aftenen
  • Opstilling af arbejdsstationer
  • Bestilling af forklæder med print til alle
  • Indkøb af redskaber til madlavningen

Har du brug for hjælp?

Ring til os på tlf 70 70 25 30