Temafest – Día De Los Muertos (De Dødes Dag)2019-02-20T00:19:26+00:00

Temafest – Dia De Los Muertos (De Dødes Dag)

De Dødes Dag (Día de los muertos) er en stor højtid, som særligt fejres i det sydlige Mexico. Her mindes man afdøde familiemedlemmer med en stor fest i højt humør. På den måde markerer man, at de afdøde vender tilbage for at besøge de pårørende, og på den måde stadig er hos dem i ånden. 

Højtiden fejres med store farverige optog med orkestermusik, skelet udklædninger og dansere på stylter. Den vigtigste del af fejringen sker med en udflugt til familiens gravsted. Her nyder man de afdødes livretter og mindes de gode historier. Det er ikke en sørgelig begivenhed, men en festlig højtid hvor man ser døden som en naturlig del af livet. Det fejres med en uendelig strøm af levende lys, festmåltider og blomster.

En virksomhed stod overfor at skulle holde julefrokost blandt 450 medarbejdere af mange forkellige nationaliteter. Derfor ønskede man at holde en utraditionel fest og valget faldt på en temafest med Dødens Dag. Flæskestegen og risalamanden blev derfor byttet ud med skeletter og chili con carne.

Da gæsterne ankom, blev de sminket i ansigtet af ansigtsmalere. Herefter blev deltagerne overrasket med udklædte dansere og trommer, som kaldte hele selskabet sammen til et danseshow. Da det var tid til middagen, åbnede et varieret udvalg af madboder med blandt andet tortillas, tacos, chili con carne samt diverse snacks, som støttede op om temaet på hver sin måde.

FlexEvent havde dekoreret temaet med mange små som store detaljer, heriblandt blomster, skeletter og masker. 

Om aftenen blev der budt op til den helt store fest med musik fra både New Name og en DJ, der fik gæsterne ud på dansegulvet.

FlexEvent har bl.a. hjulpet med:

  • Teknisk produktion (Scene, Lyd, Lys)
  • Bar med et udvalg af div drinks
  • Personale til bar og tjenere
  • Booking af DJ, kunstner og danseshow
  • Pynt og tema dekoration
  • Booking af madboder
  • Grafisk arbejde i form af skilte til madboder
  • Booking af fotograf

Har du brug for hjælp?

Ring til os på tlf 70 70 25 30