Gennemført temafest for 1.800 gæster2019-02-20T01:00:17+00:00

Gennemført temafest for 1.800 gæster

I april 2018 blev der på Lokomotivværkstedet i København afholdt en gennemført temafest, hvor vi havde forvandlet de rå haller til en asiatisk restaurant med 300 håndmalede rispapirlamper, en amerikansk restaurant med 4 ægte amerikanerbiler, en italiensk restaurant med marmor springvand og 25 ægte oliventræer, en cubansk bar med 55 naturtro palmer. Hele herligheden var ledsaget med en 20 meter lang sø, lygtepæle og københavner bænke.

Gæsterne havde i ugerne inden festen downloadet vores fest app. Her kunne de følge med i alt det praktiske omkring festen i forhold til mødetid, indgange m.m.Derudover kunne de se hvem af deres kollegaer, der havde vundet de eftertragtede præmier for at være nr. 100, 200, 300 m.v, som havde downloadet appen. I appen kunne de også gætte med på spørgsmål, der var relateret til festen og vinde en flaske champagne til at dele med bordet på festaftenen.

Da gæsterne ankom til festen blev de mødt af vores søde personale, som gav dem deres personlige armbånd. Dette kunne de bl.a. bruge til at aflevere deres overtøj og tasker i garderoben, og let få det tilbage igen, når aften var omme, uden at skulle huske på små nummer lapper.  

Gæsterne blev efter middagen underholdt af både Birthe Kjær og Nik & Jay, som bød hele selskabet op til dans og fællessang.

Barerne med smarte bottoms up fadøl åbnede, hvor man kunne skænke sig selv en fadøl uden at spilde en dråbe. Samtidig åbnede silent disco, hvor alle de dansende blev udstyret med hørebøffer og kunne nyde musik fra 3 forskellige DJ’s. Herudover kunne man bestille lækre drinks via iPads, som sikrede den hurtige betjening af alle gæster.  

Sidst på aftenen åbnede street food gaden med 6 forskellige street food vogne. Her kunne gæsterne få natmad, inden de tog hjemad.   

FlexEvent har bl.a. hjulpet med:

  • Koordinering af transport til 1.800 gæster + overnatning til ca. 150
  • Booking af artister  og opbygning af greenrooms
  • Koordinering af strømbehov mm. til foodtrucks
  • Tekniske- og forplejningsriders
  • Scene, lyd og lys
  • Plantegninger og brandtegninger
  • Papirløs garderobe og indscanningssystem
  • Design af 3 tema restauranter og 3 tema barer
  • Rygeområde med rygerjakker, tæpper, salg af cigaretter, kaffebar og tyggegummi
  • Toiletområde med dufte, make-up, blomster og hygiejne genstande
  • Menu og koordinering af allergier
  • Opbygning af 3 forskellige køkkener med 3 forskellige menuer
  • Udklædning
  • Personale og samaritter

Har du brug for hjælp?

Ring til os på tlf 70 70 25 30